lørdag den 15. februar 2014

Pølsehorn med blomkålsdej

Jeg vil gerne dele denne LCHF opskrift med jer.
Jeg har efterhånden set mange forskellige variationer af opskriften, den jeg tog udgangspunkt i, finder du her.

Pølsehorn med blomkålsdej 4 stk.

1 pakke hanegal pølser
300 gram blomkål
2 æg
50 gram revet ost - jeg brugte frisk mozzerella, da det lige var det jeg havde
50 gram mandelmel - jeg hakkede selv mandler på en minihakker
25 gram sesamfrø
25 gram hørfrø
1 tsk husk
½ tsk salt

Solsikkekerner til drys.

Tænd ovnen på 175 grader.
Hak blomkål og hørfrø fint på en minihakker, og pisk sammen med æg.
Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og lad dejen hvile lidt, så den sætter sig.
Form herefter dejen rundt om pølsen, det er lidt noget grat, og især enderne skal lappes lidt når de ligger på bradepanden.
Drys med solsikkekerner og bag dem i ca. 25 min til de er gyldne.



2 kommentarer:

  1. Jeg måbede godt nok lidt, da jeg så dig poste de her på instagram. Man har jo vænnet sig til blomkålspizza, men jeg havde aldrig tænkt tanken at bruge det til pølsehorn. De ser dog virkelig lækre ud! Det kunne være, at man skulle kaste sig ud i det. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille :-)
      Ja, den er altså god nok... Det blev nogle lækre pølsehorn og de var også gode dagen efter, hvor jeg varmede dem op i ovnen. Helt klart en anbefaling værd, så spring du bare ud i det..
      God aften :-)
      Kh Karina

      Slet