lørdag den 24. august 2013

Morgenmad og bærgrød

Jer, som følger mig på Instagram, så får I tit min morgenmad at se.
Morgenmad er et must for at min dag starter rigtigt og for at jeg har noget energi at køre på. Der skal være god tid til at spise morgenmad og derfor kan jeg også godt lide at det er lækkert for øjnene at se på. 
De morgener, hvor jeg træner, der får jeg kun et stykke frugt inden træning. Nogle morgener bliver der også trænet på tom mave, men så skriger tarmene når træningen er overstået.
Derfor skal der en god solid morgenmad til, og det er de fleste gange en blanding af skyr, frugt, grød, frømix, kerner, eller hvad jeg lige har i køkkenet.

I denne uge lavede jeg derudover en portion grød af rabarber, blåbær og hindbær, som er et lækkert supplement til frisk frugt.
Jeg har ikke nogen præcis opskrift på grøden, men udover frugten, så brugte jeg rørsukker, vaniljesukker og akaciehonning.
Grøden kogte i en time og derefter blev den jævnet med maizena.


Udover at bruge grøden til morgenmad, så fik jeg den en aften som aftensnack. 
Her er den toppet med skyr og kokosmel - guffeluffe!

Derudover har jeg i denne uge prøvet en nyt produkt fra urtekram. Det hedder godt nok Smoothiefrø og det er meningen man skal komme det i sin blender, så man får frigivet alle de gode proteiner og fibre der er i posens indhold.
Men jeg har brugt det som topping på min morgenmad, og det fungere ret godt.
Blandingen består af solsikkekerner, sesamfrø, gule hørfrø, græskarkerner og smager super godt. 


De sidste to morgener har jeg fået en lækker stor skål morgenmad som så sådan her:



Brug sæsonens frugt til din morgenmad og hvis der ikke er friske frugter du kan bruge, så køb noget frosent frugt, du altid kan have i fryseren. Den kan du så bruge til at komme i blenderen og kan ligeledes bruges til grød.

Når vi nærmer os efteråret og vinteren, så spiser jeg også ofte havregrød til morgenmad. Dette får jeg også med skyr, bærgrød og kerner.
Når den tid kommer, lover jeg at skrive lidt mere herom. Jeg har jo et blødt punkt for grød, som I også kan læse her, hvor I blev introduceret for mit første møde med kogebogen Grød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar