lørdag den 29. juni 2013

Mini blomkålspizzaer med laks

Blomkålspizzaer, ja det var hvad forretsmenuen stod på igår ved mor og far. 
Nu skal man ikke blive forskrækket over ordet blomkål, for de her mini pizzaer, blev faktisk ret lækre, hvis jeg selv skal sige det!

Ingredienser:
1 blomkålshoved
2-3 æg afhængig af blomkålets størrelse
salt og peber
evt. 1-2 fed hvidløg
1 spsk Husk
evt. lidt ost 

Blomkålen hakkes fint, i en minihakker eller i en foodprocessor. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Fordel massen på en bageplade. Vi valgte at lave 10 små mini blokålspizzaer.

Bages i ovnen i ca. 30 min ved 175 grader.

Vi lod bundene køle lidt af inden fyldet kom på, da denne mini pizza er med kold fyld.

Vi smurte et tyndt lag Philadelphia på, her på røget laks, lidt rucolasalat, tynde rødløgringe og friske abrikoser i små både.




De er super lækre som til denne forret, alternativt til tapas, en buffet eller som en stor pizza.
Fyldet kan man selv variere, det er kun fantasien der sætter grænser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar