søndag den 22. juli 2012

Quesadillas aka Svuptivappere

Søndagshygge i Rønde ved mor og far,  frokosten stod i dag på quesadillas, som betyder "ost i tortilla". I familien Øllgaard, går de bare under navnet svuptivappere. 

Disse svuptivappere kan bruges som en lille starter, til en tapas, eller som en let frokost. Faktisk kan de bruges til enhver anledning, og alle elsker dem!

Til retten skal der bruges en pakke små soft tortilla, skiveskåret chorizo, revet ost (alm. ost eller cheddar), finthakket forårsløg og finthakket chili.

Sådan gør du:

Snit forårsløg og frisk chili fint

Læg revet ost på en tortilla og forårsløg og chili ovenpå

Ovenpå lægges chorizo 

Der drysset med lidt revet ost, inden der lægges en tortilla øverst

Steges i olie på en varm pande og skæres ud

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar